Hvis du, eller nogen du kender, har et spilleproblem og ønsker hjælp, kan du ringe på 1-800 GAMBLER

Cykling: Danske skuffelser ved Paris-Roubaix

20 april 2022 02:58:26 EST

Der var ikke den store danske glæde ved Paris-Roubaix, hvor flere danskere ellers var blevet spået en god chance.

Paris-Roubaix er et af de mest historiske cykelløb, og søndag formiddag skulle løbet sættes i gang, og der var store forventninger til flere danske ryttere i feltet.

Både Mads Pedersen og Kasper Asgreen var spået til at være blandt favoritterne, men med 160 km. tilbage var begge danske ryttere involveret i et styrt. I første omgang kom begge ryttere dog på cyklen igen, men Pedersen endte med at måtte udgå. Asgreen kørte løbet til ende.

Løbets vinder blev Dylan van Baarle fra Holland, der var med i en mindre gruppe, som han stak af fra, da der manglede lidt mere end 20 km., og så kørte han ellers alene til mål. Wout van Aert og Stefan Küng blev nummer to og tre.

Skuffet bedste dansker

Med Pedersens og Asgreens styrt var der altså ikke noget dansk succes i løbet, og det bedste danske resultat tilfaldt faktisk Mathias Norsgaard, der kom ind som nummer 29 i løbet.

Han var ca. fem minutter efter løbets vinder, og selvom han blev den bedste dansker i løbet, så er han dog ikke selv videre glad for sin præstation.

- Det er jeg faktisk ikke. Jeg ved sgu ikke lige... Jeg kommer med i det første split, men punkterer så. Så får jeg en reservecykel, som jeg ikke engang må bruge, og så skal jeg skifte cykel igen.

- Kortegen kører væk, og så var jeg klar til at stå af der. Det var bare sindssygt frustrerende. Man sidder der efter planen, hvilket var målet, og så får man en cykel, man ikke må køre på. Det forstår jeg ikke noget af, siger Norsgaard til TV2 Sport.

Danskeren kører til dagligt for Movistar, og han lægger også vægt på, at han selv følte, hans ben var gode derude, men der var også flere ting, der ikke rigtigt fungerede for ham.

Dårlig dag for Mads Pedersen

Som nævnt tidligere var Pedersen altså med i styrtet sammen med Asgreen, men det var ikke det eneste, der ramte den danske stjerne.

Inden styrtet blev han fanget af sidevind, og ramte den forkerte gruppe, og efter han var styrtet, punkterede hans cykel også, inden han altså måtte opgive at cykle videre.

- Det var mindre sjovt sidste år, men det er stadigvæk irriterende at stå her og så ikke engang have kørt det, der minder om en finale.

- Jeg prøvede at komme tilbage, og jeg kom tilbage efter styrtet, men lige da jeg kom tilbage, punkterede jeg. Det er bare uheld. Det var en skoddag, men nu må vi kigge fremad herfra, siger Pedersen i et interview med TV2 Sport.

Sidste år var Pedersen også ude i et styrt, da han kørte Paris-Roubaix, og selvom han er en af de stærkeste i feltet, når det kommer til brosten, så har han aldrig prøvet at køre sig i top 50 i det hårde løb.

Pedersen nåede stadig at køre en del km., efter han styrtede, men det betyder dog ikke, at der ikke er sket noget med ham. Han er faktisk nervøs for, at hans hånd er brækket.

- Vi skal nok lige forbi hospitalet og have taget et røntgenbillede af min hånd. Vores læge mistænker, at der kunne være noget brækket i hånden. Den kan bruges, men ikke helt som den skal, slutter han.

Danskeren er meget ærgerlig over det, for han følte selv, at han var godt kørende, og han fortæller også, at der ikke var blevet brugt så mange kræfter i indledningen, inden han styrtede.

Årets vinder af løbet, Dylan van Baarle, kører for INEOS, og den 29-årige hollænder har haft en rigtig god sæson indtil videre, da han blev nummer to ved Flandern Rundt.

Sejren i Paris-Roubaix betyder også meget for ham, og han slår fast, at det var et meget særligt øjeblik for ham at køre alene over målstregen.

- Det er utroligt. Jeg kunne ikke tro det, da jeg kørte ind på Velodromen. Jeg kiggede over på den anden side af banen, for at se, om der var nogle andre ryttere, men jeg var helt alene, lyder det fra van Baarle.

Cykling betting

Du skal være over 21 år for at spille.
Hvis du, eller nogen du kender, har et spilleproblem og ønsker hjælp, kan du ringe på
1-800 GAMBLER.
Hillside (New Jersey) LLC is regulated by the New Jersey Division of Gaming Enforcement under Transactional Waiver # 477-50
© 2001-2022 bet365. Alle rettigheder forbeholdt.
bet365 bruger cookies
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies.
Administration af cookies
Acceptér
Cookies for ydeevne
Cookies for ydeevne forbedrer brugeroplevelsen ved anonymt at lære om præferencer. De bruges internt til at levere akkumuleret statistik om besøgende på vores internetsider.
Acceptér
Essentielle cookies
Nogle cookies er nødvendige for at internetsiden kan fungere og kan ikke deaktiveres. Disse inkluderer:

Håndtering af session
Håndtér sessionsinformation og gør det muligt for brugere at navigere rundt på internetsiden.
Funktionalitet
Gem information, der muliggør det for os at huske brugerpræferencer såsom sprog-, medie- og andre indstillinger. De bruges også til at forbedre brugeres oplevelse som f.eks. at stoppe brugere fra at blive vist den samme besked to gange.
Forhindring af bedrageri
Gem information, der hjælper os med at stoppe bedragerisk brug af internetsiden.
Sporing
Gem information om hvordan brugere er havnet på internetsiden. Vi er nødt til at gemme disse informationer for hensigtsmæssigt at kunne betale vores Affiliates.